Historien bag Gørding Sogns Forsamlingshus

Historien om byens forsamlingshus går helt tilbage til året 1909, hvor huset blev bygget på andelsbasis, hvilket var meget almindeligt på den tid. Denne del af historien varede kun i 10 år, indtil 1919 hvor det kom på private hænder. I 1927 blev huset købt af Chr. Poulsen og hans kone Abeline, der som den længstlevende havde huset helt frem til hendes død i 1992.

Huset er i sin tid bygget i cementmursten, med skifertag. Gennem tiden er taget skiftet til først tagpap og siden eternitplader. Sidebygningen blev bygget i 1933 (uisoleret og oprindeligt bygget til husdyr).

Den store sal er smukt udsmykket med malerier af P.N. Nielsen, som for et måltid mad og ”en snaps eller to”, malede de skønne vægdekorationer, og dette,  ganske uden at det kom til at bære præg af en usikker hånd. Hans værker er gennem tiden blevet meget beundret både lokalt og af gæster fra nær og fjern.

Aktiviteterne i disse tidlige dage talte forskellige kulturelle sammenkomster arrangeret af byens foreninger. Generalforsamlinger og møder. Der var sang, teater og musikaftener.  Der er blevet danset folkedans gennem mange år, til stor glæde for de udøvende, og til fornøjelse for tilskuere ved diverse opvisninger. Der blev slidt mange skosåler på de aftener, men slid i enhver forstand, var ikke nogen fremmed i de dage.
Mange  borgere har lyttet til foredrag af forskellig art i huset, og der er blevet ”krydset klinger” ved mangt et politisk møde. Mange har afholdt private fester, og der er blevet arrangeret festaftener med spisning, musik og dans  for borgerne i Gørding og omegn.

Gennem alle disse år var husets 1.sal privatbolig for parret Poulsen og deres børn. På pladsen som vi i dag ser grusbelagt og benyttet som parkeringsplads var nyttehaven, der blev ivrigt passet, og Abeline selv stod for køkkenet, dels privat og med god gang i de store gryder, når det blev afholdt fester. Der er blevet bagt, kogt, stegt og serveret utallige menuer, for Abeline vidste hvad der skulle til for at mætte de mange munde. Familiens døtre har sikkert mere end en gang givet en hånd med både i køkken og i salene.

I 1992 efter Abelines død stod  forsamlingshuset og ”vaklede” en tid. Meningerne om dets videreførelse var mange og ganske forskellige. En del mente, at huset ikke længere havde nogen berettigelse, andre at det rent praktisk ”stod i vejen” og burde nedrives,  til fordel for en eventuel trafik forbedring, så der kunne anlægges en rundkørsel i et ganske skævt og uoverskueligt vejkryds i stedet for. Andre igen mente, at det ville skade sammenholdet i byen, hvis man nedlagde et så historisk samlingssted. Byen ville simpelthen blive fattigere af det.
Køen af personer, der ville købe og videreføre forsamlingshuset, var ganske enkelt ikke eksisterende

En lille gruppe foreslog og iværksatte, at Borgerforeningen for Gørding og omegn, købte huset. For overhovedet at kunne købe, var det vigtigt, at der var tilstrækkelig opbakning til projektet. Det viste sig, at rigtig mange købte de støttebeviser, der økonomisk gjorde det muligt, og samtidigt overbeviste den daværende bestyrelse for Borgerforeningen om, at det var det rigtige at gøre.

Skiftende bestyrelser, Forsamlingshusudvalg og de mange andre frivillige, har siden lagt energi, arbejdskraft og hjerte i at få huset forbedret, for naturligvis var huset gennem tiden blevet slidt både inde og ude og højt og lavt. Der har ikke manglet gode ideer, men der har tit (vel nærmest hele tiden) manglet økonomi til at udføre ideerne i det tempo man ønskede.

Hen ad vejen er forbedringerne dog udført. Alle gulve er fornyet, da de gamle var totalt nedslidte. Køkkenet er renoveret, selv om det stadig er for lille. Facaden er renoveret og malet, og der er nye vinduer i den store sal og i hovedbygningen. Ny trappe til 1.salen har vi fået, og en ny hoveddør. Der bliver løbende vedligeholdt med maling i sale, gang, toilet og køkken. Husets borde og stole er fornyet, og der kan nu dækkes op med pænt nyt ensartet porcelæn og glas.At holde varmen ved arrangementer i vintertiden var tidligere et problem der var kilde til megen og helt forståelig kritik, men også det er kommet på plads til gæsternes tilfredshed. Belysningen er forbedret, og vore elektriske installationer er opgraderet, så vi har kapacitet til, hvad der kræves nu.
Tidligere tiders tradition hvor en ”kogekone” stod for madlavningen på stedet, er afløst af, at man nu benytter sig af ”diner transportable”. Nemt og bekvemt for arrangørerne, og nødvendigt da nutidens krav til køkkenstørrelse og køkkenfaciliteter ikke kan opfyldes p.t.

Forsamlingshuset udlejes nu som ”nøgle hus” til private fester og arrangementer af enhver art, og det er indtægter herfra, der sammen med foreningernes leje, er grundlaget for daglig drift og vedligeholdelse af huset, idet vi ikke modtager kommunale eller andre faste tilskud.  

Inden sammenlægningen af Esbjerg, Ribe og Bramming kommuner, fik Forsamlingshuset i 2006 den sidste pris af Bramming kommunes ”bevaringsfond” for nænsom renovering.

Det var en stor opmuntring, der sammen med den større og større efterspørgsel efter at leje huset, gav bestyrelse og forsamlingshusudvalg følelsen af at være ”på rette vej”, og gav modet til at arbejde videre.

I starten af Borgerforeningens ejerskab, lejede man 1.salen ud til privat beboelse, men nu benyttes lokalerne til udlejning som mødelokaler for flere foreninger, herunder Det Gjørdingske Teater og Gørdings Børneteater m.fl. Teaterselskaberne har gennem tiden opført adskillige forestillinger på forsamlingshusets scene. Voksenteatret har i de senere år desuden arrangeret musikaftener med besøg af mange kendte kunstnere. Eksempelvis kan nævnes Flemming Krøll, Erik Grib, Bregenborg Band, Benny Holst trio, Poul Dissing, The Islanders, Peter Abrahamsen, Michael Wiehe og Eva Madsen.

Bestyrelsen for Borgerforeningen, der siden kommunesammenlægningen, har skiftet navn til ”Kulturparaplyen”, besluttede i 2009 at man for at følge med udviklingen måtte modernisere huset. Dels var der ønsket om en bedre og mere praktisk udnyttelse af det bestående, og en tag renovering. Igen kom det økonomiske spørgsmål til at fylde rigtigt meget.

Der blev iværksat en husstands indsamling, en indsamling hos erhvervslivet samt ansøgninger til diverse fonde. Vi mødte stor kontant imødekommenhed lokalt fra private, og fra erhvervslivet også tilsagn om hjælpende hænder. Vi blev tildelt fondsmidler fra Esbjerg Kommune, Sonning fonden, Bygge og anlægsfonden, LAG Esbjerg og Brandkasse fonden. Disse midler, samt en mindre omprioritering, har givet os den ca. 1.000.000 kr. ud fra hvilke vi kunne handle.

Med stor bistand fra pensioneret arkitekt John Pallesen, der har erfaring med bevaringsværdige huse i Esbjerg, fik vi udarbejdet skitser og tegninger til en sidebygning parallelt med den store sal mod nord, til erstatning for den upraktiske og helt forfaldne gamle stald/toilet-bygning, der ganske enkelt er blevet revet ned.

I den nye bygning fik vi både plads til pæne og nye toiletter bl.a. handikaptoilet, god opmagasineringsplads m.m., samt via en ny trappe i tilbygningen adgang til lokalerne på 1.sal, hvor der er kunstnergarderobe. Endvidere blev der adgang til scenen fra 1.sal gennem sidebygningen uden at skulle gennem salen, eller som før udendørs.

Med hensyn til tag renovering har vi desværre af økonomiske årsager i denne omgang måtte nøjes med at udskifte det flade tag over selve scene bygningen med en højt skrå tag, der harmonerer med det øvrige hus og giver os et højere og bedre isoleret scene rum.

Jeg håber at det også fremover vil være muligt at følge så meget med udviklingen, at forsamlingshuset stadigt vil være så attraktivt, at det kan forblive det kulturelle samlingssted for borgere i by og på land, som det nu har været i over 100 år.